KONSULTATION

Om konsultationer

Vi har et tæt program dagen igennem, og sygesikringens honorering giver ikke mulighed for længere konsultationer eller konsultation ved læge og sygeplejerske samme dag. 

Hvis ikke andet er aftalt, vil der normalt være afsat ca 12 minutter pr patient. Inden for den tid skal der udover samtalen foretages eventuelle undersøgelser, recepter, henvisninger samt almindelig journalføring.

Hvis du har flere spørgsmål eller problemer, som du ønsker drøftet og undersøgt, anbefales det derfor, at de vigtigste udvælges, så der er tid til grundig behandling af disse inden for den fastsatte tid.

Dette af hensyn til vores arbejdstilrettelæggelse også med henblik på, at alle patienter har mulighed for at få en tid. 

For at levere ordentlig kvalitet i vores arbejde  anbefaler vi derfor at vi tager en problemstilling pr konsultation, 2 hvis begge er små problemstillinger.

Om brug af hjælpepersonale

Vi har et travlt lægehus med mange patienter. For at det kan lade sig gøre, har vi ansat en del hjælpepersonale, som tager sig af mange forskellige praktiske opgaver: blodprøvetagning, optagelse af hjertediagram, undersøgelse af urinprøver,  måling af lungefunktion mm.

Vores personale er oplært i at have mange selvstændige konsultationer som f.eks: vaccinationer, kontrol af behandlingen af f.eks. sukkersyge og forhøjet blodtryk. Du vil også kunne blive tilset af en sygeplejerske, hvis du har symptomer på halsbetændelse, lungebetændelse eller skal have lavet et celleskrab som led i screening for livmoderhalskræft. Vi udvikler løbende vores lægehus, og der vil derfor hele tiden komme flere opgaver, som løses af personalet - naturligvis i tæt samarbejde med din tilknyttede læge.

Om “akut-tider”

Vi har hver dag såkaldte “akutte tider”. Disse er kortere end almindelige konsultationer. De skal derfor bruges til akut opståede problemer, som kræver en hurtig vurdering. Ved mere komplicerede problemer vil du derfor kunne opleve, at der bliver opstartet en udredning, som må følges op ved en konsultation en anden dag.

Hvis din egen læge har fri, vil du på en akut tid blive tilset af en af husets øvrige læger.

Om sygebesøg

Akutte sygebesøg af en læge skal aftales om morgenen i telefontiden. En del af vores sygebesøg varetages af sygeplejerske Vibeke Kløve. Den bedste vurdering af helbred og sygdom foregår dog i klinikken.

ÅBNINGSTIDER

KONSULTATION

Alle hverdage 9:00-16:00

TELEFONKONSULTATION

Alle hverdage: 8:30-9:00

TIDSBESTILLING

Alle hverdage: 8:00-12:00
Telefon 96 24 16 00