HENVISNINGER OG SUNDHEDSFORSIKRING

Om henvisninger

En henvisning kan være resultatet af vores undersøgelse og vurdering af en problemstilling. Vi henviser ikke nogen til noget uden at have lavet en vurdering først. Dette gælder også henvisninger til fx fysioterapi.

 

Om sundhedsforsikringer

Hvis du ønsker at gøre brug af din sundhedsforsikring, bør du oplyse om det så tidligt i udredningsforløbet som muligt. Vi kan kun henvise til undersøgelser og behandlinger i det offentlige sundhedssystem. Vi vurderer dine symptomer, og hvis vi finder indikation for yderligere undersøgelser eller behandling, vil vi lave en henvisning til det offentlige sundhedsvæsen. Hvis du i stedet ønsker at gøre brug af din sundhedsforsikring, kan du få en kopi af henvisningen og selv kontakte din forsikring. Denne henvisning har sygesikringen betalt os for, og er derfor gratis for dig. Hvis du efter henvisning til det offentlige hellere vil gøre brug af din forsikring, må du bede om en kopi af den pågældende del af din journal og betale for denne.

Hvis du ønsker at benytte sundhedsforsikring til undersøgelser eller behandlinger, som ikke er et offentligt tilbud, skal du kontakte dit forsikringsselskab. Hvis de ønsker, at vi bidrager med oplysninger, må de bede os om disse via en attest (FP710), som forsikringen betaler os for.